Faste læsere

lørdag den 1. november 2014

Broderiboks færdig

Næste tilbehør er en lille holder til tråd. På toppen er broderet en krans af appelsiner med hullet til tråden i midten.
 
 
I bunden er der broderet 3 små appelsiner.
 


Sådan ser holderen ud indvendig. Der broderet blomster og græs på holderen mellem bund og top.

 
Næste tilbehør er to nåle monteret på en snor med perler. Når man skal tælle sting på et broderi, er de gode. Man sætter den ene nål i stoffet, tæller sting og sætter den anden nål, der hvor den skal være.


Så har vi en lille holder til et fingerbøl. Billedet er ikke så tydeligt, men der er broderet striber i forskellige farver og med forskellige sting.


I bunden er broderet en lille stedmoderblomst.


Indvendig er der også et lille broderi.


Der skal heller ikke mangle en holder til centimetermål. På oversiden er der broderet en ranke med jordbær.


På undersiden en lille jordbærblomst.


Sidst - men ikke mindst - en holder til en tråd skærer. På forsiden er broderet en bikube mellem blomster og bier


 på bagsiden blomster og bier. Helt færdig en den dog ikke, jeg mangler tråd skæreren, den er bestilt, men ikke modtaget endnu.


På billedet fra bogen kan man se lidt af, hvordan den ser ud.


Ja - så nåede jeg til vejs ende med dette projekt. Her et kig ned i boksen.


Og her et kig på toppen af boksen med alle ting på rette sted.

 
Nu er det vist så tid til at vende tilbage til miniature. Det har været fantastisk sjovt og lærerigt at lave boksen, og jeg ved, at jeg vil få god gavn af den i fremtiden. Det er i hvert fald skønt at have alle tingene samlet på et sted, og heldigvis har jeg et par miniaturebroderier at gå i gang med foruden et hus der skal laves færdigt.
 
Et andet hus skal shines op og måske sælges, for jeg har allerede planer om et nyt hus, jeg vil i gang med. En masse idéer er allerede samlet. Gid døgnet havde 48 timer.





1 kommentar: