Faste læsere

lørdag den 5. april 2014

Køkkenskabe

Jeg er begyndt at lave køkkenskab. De laves i 3 mm obeche (jeg ved ikke, hvad det hedder på dansk), men det er en forholdsvis blød træsort med meget fine årer. Det er dog en del hårdere end balsatræ.

Her er sider, bund, top og sokler skåret ud.


Hurra for legoklodser. De er virkelig gode, når man skal lime noget i vinkel.

Der skal være 2 køkkenskab. 1 på hver side af vinduet. På dette billede ser du skabet, hvor der skal være vask og skuffer. Der skal være 4 skuffer. Den hvide vask bliver også lavet i træ, malet flere gange og lakeret til sidst, så det ligner porcelæn. Jeg har stillet blandingsbatteriet på vasken for at se, hvordan det kommer til at se ud.  Lågerne skal hængsles og der skal monteres små knopper som greb.

Her kan du se alle skufferne, bordpladerne og hylden, som skal være i det ene skab. Jeg har forsøgt mig med at fræse en kant på bordpladerne.

Jeg har for et stykke tid siden investeret i denne bog. Jeg har en dremel med en masse tilbehør, en borestander, en over- og en underfræser, og det er vanvittigt irriterende, at jeg ikke ved, hvordan jeg skal bruge alt dette. At bore er jo nemt nok, men fræse og slibe, og hvad man ellers kan lave, er jo ikke bare noget man lige gør - i hvert fald ikke jeg.

Så er det jo fantastisk med en bog, der både i ord og billeder beskriver ned til mindste detalje, hvordan man gør. - Hvis man altså forstår det. Jeg har læst mange gange i bogen uden helt at fatte, hvad forfatteren mener, men nu tog jeg altså mod til mig, og forsøgte mig med at fræse bordpladerne på køkkenskabene. Det var ikke noget fancy, bare en afrundet kant på fronten og siderne.

Det gik nogenlunde, hvis jeg selv skal sige det. Det sværeste er at indstille højden på boret, og vinklen på fræseren. Når man så har ødelagt en del træ mens man forsøger sig frem, er det næstsværeste så at få hjørnerne pæne. Man skal lige øve sig på, at holde træet ind til anlægget, så det ikke "svipper" ud eller ind, og hjørnet dermed ikke bliver helt lige.

Her ser du resultatet. Det er da OK af et førstegangs forsøg.


Næste step er grunding af skabe og skuffer. Det hele skal være hvidt. Jeg tror, jeg lader bordpladerne være i rå træ, eventuelt lakeret eller olieret. Det har jeg ikke taget stilling til endnu. Jeg har heller ikke bestemt mig for, hvilken farve grebene skal være. Måske skal de også bare være træfarvede, for ikke at få alt for mange forskellige farver. Det får I se næste gang. Kom gerne med forslag :-)

2 kommentarer:

  1. I think you did a great job on your first try with the dremel. The kitchen cabinets will look lovely with white doors and raw wood tops. I like to see the grain of the wood showing through the oil. =0)

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you Pepper. I am glad that you like it. Looking forward to see when it is painted.

      Slet