Faste læsere

søndag den 25. januar 2015

Fremskridt

Først vil jeg lige fortælle, at jeg nu har modtaget alt, hvad jeg indtil nu har købt på nettet. Også mine varer fra Hobbys. Min tiltro til handel på nettet er derfor stadig intakt - heldigvis :-)

Derudover har jeg arbejdet lidt på huset. Det er stadig hallen, som nu har fået mahognifiner på væggene. Ovenover fineren har jeg monteret en frise med gudindemalerier, som jeg har fundet på nettet.

 
Her er de lidt tættere på.

 
Da det hele var tørt, fik finer og frise 3 lag lak, og gulvet blev limet på.
 
Der skal fodlister på, men det må vente til døre og trappe er monteret. Døre og vinduer er ifølge Miniseum bestilt i USA, så nu venter jeg spændt på, at det kommer hjem. Jeg har ikke helt besluttet mig for, om døre og vinduer skal være marineblå eller skovgrønne.
 

 
Her er trappen ved at få monteret gelænder og spindler. Det er godt nok den sværeste trappe, jeg nogensinde har lavet, men jeg tror at slutresultatet bliver godt, selv om det ikke er nemt at se på billedet. Trappen skal stå i bunden af hallen til højre for døren.
 

 
Jeg er også kommet lidt videre på skorstenen. Den har nu fået mursten, ligesom det meste af facaden. Facaden kan ikke færdiggøres, før jeg får monteret vinduer og dør. Jeg har ladet plads være til at justere, såfremt dør og vinduer ikke har helt de præcise mål, jeg har fået opgivet.


 
Jeg har også malet skorstenen. Den blev først malet med en rød akrylmaling, og inden den var helt tør blev det hele malet over med en meget, meget tynd sort for at få lidt spil i murstenene. Når malingen er tør, skal den have et lag lak før jeg fuger.

 
Overgangen mellem den brede og smalle skorsten har jeg malet gul/brun/sort så det ligner sten. Der er også en plade med et nummer på - hvad det er, ved jeg ikke, men jeg synes det ser godt ud - haha.

 
Håber jeg får monteret resten af spindler m.v. på trappen i dag, så den kan få 2. gang valnøddebejdse i morgen. Så kan den nemlig blive lakeret i overmorgen og blive monteret i hallen på onsdag - yahh.

2 kommentarer:

  1. You have done wonderful work in this room, I like the paint work of the goddess at the edge of the veineer. The stairs is complicated work, but the whole looks great :D!
    Your brickwork is a lot of work, but the result is really wonderful.
    Kind regards, Ilona
    www.MiniMumLoon.blogspot.com (just in case you can't find my blog ;O)

    SvarSlet
  2. Thank you Ilona for your kind Words. I will search out your blog :-)

    SvarSlet