Faste læsere

mandag den 3. august 2015

Tapet, tapet

Tingene skrider langsomt fremad for tiden, selv om vejret veksler meget, vil jeg hellere brodere end lave dukkehus lige p.t.

Jeg er dog blevet så færdig med soveværelset, at det kan snart kan møbleres.

Lamper på hver side af hvor dobbeltsengen skal være er monteret, et dejligt tykt hvidt væg-til-væg gulvtæppe, fod- og loftlister. Den opmærksomme læser vil notere sig en ny og bedre vinduesplade samt en ny dør ind til badeværelset.


Stuen er også blev tapetseret, men her mangler der stadig meget ud over gulvet. Gelænder rundt om trappeskakten, dør ind til soveværelset samt diverse lister.


Her er begyndelsen til gulvet lavet af kaffepinde. Det store tomme rum skal have et specielt mønster og det lille tomme rum er reserveret til pejsen.


Og her kan I så se, hvad jeg har haft så travlt med. Et vægophæng fra Nicola Mascall. Det hedder Unity of the State. Der skal også broderes en stor ramme uden om motivet med menneskene. Kender I det - aahh jeg skal altså lige være færdig med den mand, så laver jeg noget andet, men som du kan se, er der mange mænd, haha. Det vil måle ca. 18 x 13 cm. når det er færdigt. 25 forskellige farvenuancer og 54.940 sting.


Men bare rolig nu - der skal nok komme til at ske noget med huset også.

2 kommentarer:

  1. Hold da op så flot et arbejde, du har gang i med det vægophæng, jeg er dybt imponeret! Det bliver spændende at se, når det kommer på sin plads, det bliver rigtig flot. Har du også selv broderet tæppet på gulvet?

    SvarSlet
  2. Tak mit mini, ja jeg har også selv broderet tæppet på gulvet. Jeg elsker at brodere, især 1:12 :-)

    SvarSlet