Faste læsere

onsdag den 2. november 2016

Skakbord

Jeg fik lyst til at lave et skakbræt, så jeg fandt noget lyst og mørkt finer på mit lager. Jeg skar strimler på 0,5 cm tykkelse og 5 cm længde.


De blev så limet sammen skiftevis lys og mørk finer, så jeg fik et kvadrat på 5 x 5 cm.


Denne kvadrat blev også skåret i strimler på 0,5 cm, og disse strimler blev så limet på et stykke finer, som er ca. 7 x 7 cm
 


Jeg har tidligere nævnt, at jeg har købt en mini drejebænk. Den har jeg øvet mig rigtig meget på, og her er det hidtil bedste resultat, som jeg ville bruge til ben til skakbordet.


Jeg borede et hul i top og bund. Jeg limede et stykke cocktail pind i bund og top som dyvel, hvorefter jeg limede en rund plade på som fod. Skakbrættet har fået en smal mørk og en smal lys kant hele vejen rundt. For at få lidt tyngde i brættet limede jeg et stykke træ 3 mm under brættet. Herefter limede jeg kantlister af finer på, og til sidst blev der limet mørk finer på bagsiden. Herefter blev foden limet på.


Skakbrikkerne har jeg lavet af balustre, som man egentlig bruger til gelænder på en trappe. Jeg har savet dem af lige over det firkantede stykke og kun anvendt den midterste del. På billedet ser du 4 steps af fremstillingen af en løber.


Brikkerne blev så malet hvide og sorte og limet på skakbordet.


Til allersidst fik bord og brikker så en gang lak.



1 kommentar:

  1. YOU are sooooo Clever!!! Your chess board and your chessmen are simply Amazing!

    SvarSlet