Faste læsere

tirsdag den 26. december 2017

Opfølgning på edb-problemer

Jeg kan heldigvis fortælle, at min computer nu virker igen. Min mand har arbejdet på højtryk for at finde fejlen, men måtte til sidst installere en ny pc og flytte alle mine filer over på den.
 
Al den tid brugte jeg på at lave nogle møbler til biblioteket. Det er nogle kits, som jeg har købt af Alison Davies. De leveres i hvid resin, og nedenfor ser I min fortolkning af, hvordan de skal se ud.
 
Stolen er først malet med en oliemaling i burnt sienna. Det tager et par dage for at tørre, og så malede jeg med guldbronce for at få den dybe glød i farven.
 
Stolen blev herefter betrukket med vinrød silke, og til sidst blev der monteret en snoet tråd rundt om silkestoffet. Jeg er ekstrem tilfreds med resultatet.


Jeg købte også et skrivebord. Der medfulgte en instruktion om samling og maling m.v., og der stod bl.a. at man kunne forgylde bordet uden at male det med en grunder først. DET KAN MAN IKKE. Jeg måtte konstatere, at mit bladguld faldt af, når jeg børstede på det.

Jeg måtte derfor købe noget grunder til forgyldning, men så blev det også siddende. Det er første gang, jeg prøver at forgylde, og jeg synes bestemt ikke, at det er let, men resultatet er da blevet nogenlunde. Det står ikke spejlblankt men nærmere meget slidt, og det gør ingenting. Det er jo faktisk den effekt, jeg gerne vil opnå.

På bordpladen limede jeg et stykke brunt karton, så det ligner læder, der er på bordpladen.


Jeg har rigtigt soldet, for jeg købte også en etagere og et lille bord hos Alison Davies.

Etageren er malet med sort og guld og det lille bord er også malet med guld. Bordpladen har jeg forsøgt at marmorere.

Alle møblerne er købt som kit, og jeg må til Alisons ros sige, at de er meget nemme at samle. Man kan stort set ikke gøre noget forkert. Derudover er der ikke mange instruktioner i, hvordan man skal polstre, male eller andet, så der forudsættes nok en vis viden.

 
Jeg har nu næsten alt klar til biblioteket. Nu er det blot selve rummet der mangler tapet m.v. Jeg har store planer for rummet og håber, at jeg kan få plads til alt det jeg har i tankerne haha.
 
Jeg lovede vist nogle billeder af facaderne på mit hus. De kommer i næste indlæg :-)

4 kommentarer:

  1. Your gilded furniture is AWESOME Jette! You have done a marvelous job of assembling and finishing each one of these Beautiful kits- Very Well Done and now I am looking forward to seeing them placed in your library!
    Merry Christmas!

    elizabeth

    SvarSlet
  2. Thank you Elizabeth - Everything good comes to the one who is waiting :-)

    SvarSlet
  3. Hej Farmor,
    Jeg er glad din computer er i gang. hvilken smerte de kan være. Jeg tror, du gjorde et fantastisk arbejde på Alison Davies miniature kits. Jeg ønsker dig alt det bedste til 2018.
    Stort kram
    Giac

    SvarSlet
  4. Thank you Giac. The same to you.
    Hugs
    Farmor

    SvarSlet