Faste læsere

onsdag den 10. januar 2018

Facaderne

Jeg besluttede mig for, at der skulle være et træ i den lille bitte have på den ene side af huset. Jeg har aldrig før lavet et stort træ, så jeg var spændt på, og det ville blive godt.

Jeg startede med at sno nogle blomstertråde i forskellig tykkelse.


Derefter smurte jeg padding på og lod det tørre.


Så viklede jeg afdækningstape omkring stammen og alle grenene.


Til sidst fik træet endnu en gang padding. Inden det var helt tørt lavede jeg en rustik overflade på stammen.


Da det var helt tørt, blev træet malet med vintage maling i grøn, grå og brun.


På you tube havde jeg set nogen bruge materialer fra wodland scenics til træer til modeljernbaner. Jeg tog derfor hen til en butik, der forhandler disse produkter for at se, om de også var egnede til større træer.
 
Besøget var en succes, og jeg købte noget poly fiber som kan trækkes og formes, som man har lyst til, og noget turf til at komme ovenpå.
 
Poly fiberen blev limet på det yderste af grenene.


Derefter sprayede jeg fiberen med lim og dryssede turf på.



Og sådan kom det så til at se ud. Jeg synes det er blevet rigtigt godt.


Jeg har også lavet en skorsten. Murstene er lavet af æggebakker som er malet. Midterpartiet og toppen, som skal forestille sten, er også lavet af æggebakker og malet ad flere omgange.


Ups en lille fugl har bygget rede på kanten af skorstenen.



Og så til billeder af facaderne, som jeg længe har lovet.

Du kan måske genkende noget af huset fra Siam Miniatures The Villa. Jeg skrev til Patrick og spurgte, om det var OK at jeg brugte nogle af hans idéer til mit hus. Patrick var så venlig at give mig lov til det og var også sød nok til at angive materialevalg.

Det første billede viser indgangen til huset med en trappe op til verandaen. Her gror en gul klatrerose helt op til balkonen. Søjlerne er fra Sue Cook. Kittet med klatrerosen er fra The Miniature Garden. Her er også et hjemmelavet langbord og en bænk i træ - begge dele lavet af mig. Oliventræet i hjørnet er et kit også fra The Miniature Garden.

På balkonen er der et bord med fuglehus. Et serveringsbord med to kurvestole og en masse blomster. Det lille bord er fra Miniseum, fuglehuset har jeg selv lavet og kurvestolene er 3D print fra Shapeways.


Her er nærbillede af balkonen.


Ser vi til højre på facaden har vi tre etager. Nederst er hallen, 1. etage er soveværelse og øverst skal der være bibliotek. Biblioteket er knap nok påbegyndt, og derfor er der endnu ikke kommet tag på denne del af huset.

De små altaner på 1. og 2. sal har jeg selv lavet, og du er sikkert opmærksom på, at du nok har set markisen på 2. sal før. Elizabeth har også en på sit dejlige hus, og hun var så sød både at give mig lov til at lave en magen til og give mig udførlig instruks om, hvordan den blev lavet.

 
På den lille altan ind til soveværelset vokser en klatreplante og forskellige andre planter.
 

Og her et nærbillede af markisen på altanen til biblioteket. Jeg elsker den markise.

 

Går vi rundt om hjørnet til højre, kommer vi til den lille bitte have, der er plads til. Her står træet på en lille høj omgivet af sten på græsset. Der er også blevet plads til en stol fra Catherine Ferouelle i Frankrig.

Løvehovedet på halvmuren er fra Sue Cook - og den lille engel på kanten af muren er fra en miniaturebutik i Danmark.


Græsset er en gratis rest tæppe fra et byggecenter.


Ved nedløbsrøret er anbragt en træbalje som er fyldt med Scenic Water. Baljen bliver jævnligt fyldt, når det har regnet, og der vokser nogle småplanter i baljen. På kanten sidder en due.



Træer - der vokser så tæt på et hus - har som oftest en meget skæv stamme, så man er derfor nødt til at binde det fast til muren.


 På facaden står også husets navn på en plade - Lavender House - og i en urtepotte på pladen vokser der naturligvis lavendler (lavet af mig). Ovenover pladen sidder en lille lampe (også lavet af mig) som oplyser skiltet. Ledningen fra lampen går bag nedløbsrøret og ind i huset.





På vinduet til højre er der en blomsterkasse med to små sommerfugle.
 
 
Vi fortsætter rundt om hjørnet og kommer til facaden, som øverst har vinduer til stuen. Der kommer også et gitter for vinduet til venstre, men jeg har endnu ikke fået det hjem.

Vinduet med skodder er ind til den lille spisestue.

Man kan lige ane i højre side af billedet nogle messinglister. Disse er limet på kanten af lågen, som kan åbnes, så man får adgang til huset, som er lukket med en krog.


 I højre side af denne facade har vi øverst vinduer til badeværelset og nederst vindue og trappe til køkkenet. Trappen er for øvrigt nu helt færdig med grus og vandpytter på taget.


Det er kommet en vindrue kurv indvendig på trappen I kurven vokser en klatreplante.

 
Øverst under taget på køkkensiden er der blevet plads til et lille rum.
 
Buen giver adgang til biblioteket, og vinduet er en lille kvist.


De eneste møbler p.t. er et kit fra Jacomine.


Her er så hele huset set fra 3 sider. Den 4. side er endnu helt åben, indtil biblioteket er lavet. Så kommer der også en låge her.



 
Så har vi vist været hele vejen rundt om huset. Bag køkkentrappen er der faktisk også plads til en lille have. Mon ikke her skal være en køkkenhave med højbede og friske grøntsager?

Så er der faktisk kun biblioteket tilbage, som jeg allerede har påbegyndt, så inden alt for længe er der nyt om det.

6 kommentarer:

  1. Beautiful house. I love those terraces with all the plants. Great job with the tree!

    SvarSlet
  2. Thank you so much Alexandra.

    SvarSlet
  3. Hej Farmor,
    Sikke et smukt hus! Først og fremmest godt udført på træet og alle de naturskønne elementer. Du har skabt en smuk gård! Selve huset er smukt. Jeg elsker især den overdækkede veranda og den fantastiske hcimney du lavede. Det er spektakulært!
    Stort kram
    Giac

    SvarSlet
  4. Hi Giac - Thank you so much.

    SvarSlet
  5. Hello Jette! What a joy it's been to see the facade of your Incredible house! I love the color and I love the covered terrace with the chequerboard tiles! The climbing roses winding around the pillars is really lovely and your new tree in the side yard is Brilliant.
    I have to say to that your awning turned out sooooo well and it looks right at home over the library balcony, but by far my favorite feature is your chimney- I love everything about it! The shape the mix of brick and stone, the bird's nest at the top- it's all Marvelous! :D
    And your attic room is going to be a warm and cosy space too- BEAUTIFUL work Jette!

    elizabeth

    SvarSlet
  6. Thank you Elizabeth. I am so glad you like my awning. Thank you for sharing.

    SvarSlet