Faste læsere

tirsdag den 10. december 2019

En drastisk beslutning.

Jeg har taget en drastisk beslutning.

Husker I Bagatelle? Jeg var så forelsket I Bagatelle.

MEN det gik alt for stærkt med at lave det. OG det blev lavet alt for sjusket.

Jeg fik aldrig lavet kuplen færdig, og jeg har haft så dårlig samvittighed, hver gang jeg så på det.



Så derfor mine damer og herrer tog jeg den drastiske beslutning, at det skulle væk. Jeg ville ikke en gang prøve at udbedre det.

Så nu har jeg strippet det for materialer, som kan genbruges, så som søjler, rækværk, stuk m.v., og så glemmer vi alt om det. Resten ryger på lossepladsen. Finito - slut.


Det er muligt, at jeg også skrotter Lavender House, som er lavet i nogle materialer, som ikke er helt gode til så stort et hus. Huset er lavet i 5 mm foamboard, som er limet sammen 2 og 2 men alligevel vrider det sig. Jeg har prøvet at rette op på det ved at sætte messinglister på forkanterne, men det hjælper ikke noget. Javist huset vejer ikke så meget, men jeg må sige, at jeg foretrækker træ både i udseende og at arbejde med.

Jeg elsker Lavender House, men det er absolut heller ikke perfekt udført, og jeg er heller ikke blevet færdig med det. Jeg har så mange intentioner, når jeg starter, men det løber son regel altid fra mig.

Det starter fint med alting, men som tiden går sjusker jeg mere og mere og bruger dårlige materialer - ikke fordi, jeg ikke har råd til at købe gode materialer, men fordi jeg ikke kan vente på, at få de gode materialer hjem, så bruger jeg, hvad jeg har - ofte med dårligt resultat.

Jo jeg kender absolut mine svagheder!!



Så nu må vi se, hvad jeg beslutter mig for. Måske går Lavender House det samme vej som Bagatelle! I ved nyt år - nye ting. Ud med det gamle og husk blot minderne. Og billederne, alle billederne har jeg jo stadig.

Når jeg ser, hvad andre præsterer, bliver jeg vildt misundelig over hvor dygtige de er, og det får mig til at drømme om bare en gang i livet at lave et helt perfekt hus, som jeg er flere år om at bygge. Jeg har allerede et par idéer, som jeg nok skal vende tilbage til, når de bliver aktuelle.

Indtil da ønsker jeg jer alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår.

4 kommentarer:

  1. Oh vi er vist altid selv vores vaerste kritikkere, men lige some dig har jeg det med at begynde at skynde mig midtvejs gennem et project og bagefter aergre mig over at jeg ikke bare brugte lidt mere tid paa at det.
    Anna X
    PS - det er rart at kunne holde mit dansk lidt ved lige og snakke 'mini' samtidig.

    SvarSlet
  2. Ja Anna du har så ret. Vi er vist mange, der har det sådan.

    SvarSlet
  3. OH MY GOODNESS Jette!!!!
    I agree with Anna, in that we are ALWAYS our own worst critic, however I understand how you feel from my own FIRSTHAND experience. Dealing with the constant frustrations of having a picture inside your head, and yet not being able to accurately translate your vision into YOUR reality, can sour your hopes and turn one's high expectations, into a heap of ashes!
    I too have trashed many of my own doll houses over the past 10 years - so I can readily relate to how you feel and what you've done.
    My advice for the New Year is to take your time and do it so that you'll be happy: after all, this is what this hobby is all about. ;D

    Merry Christmas Jette! ❤️

    SvarSlet
  4. Thank you Elizabeth. That is exactly how I feel. I have a Picture in my head that is different from what I see. I will try to follow your advice.

    SvarSlet