Faste læsere

lørdag den 18. januar 2014

Dårlig samvittighed.

I dag fik jeg (med min mands hjælp) skåret huller til de 10 af 19 vinduer. Så det går (meget) langsom fremad.

Jeg har dog lidt dårlig samvittighed, jeg er nemlig også i gang med at lave en blomsterbutik:


Projektet har været i gang meget længe, og jeg har lavet en masse blomster og ting og sager til at fylde i det, men jeg mangler at lave et stort skab - jeg har faktisk lavet det, men hold da op, det blev slet ikke som jeg havde tænkt mig det, så jeg grubler stadig over, hvordan opgaven skal løses. Jeg kan ikke putte de andre ting ind i butikken, før skabet er kommet på plads, det fylder næsten hele endevæggen, men lige nu er det altså renoveringen, der trækker.

I får lige lidt billeder af nogle af de ting, jeg har lavet til butikken:






Alle blomsterne og træet er kits fra the miniature garden.

For at det ikke skal være løgn, er jeg også i gang med at bygge hjuldamperen Missisippi, men den er godt nok megasvær, så spørg mig om jeg snart kan være på mit værelse.

I morgen er det søndag, så der står rengøring på programmet, og der skal også bages brød. Vi har nemlig ikke mere, så det bliver nok lidt småt med miniaturen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar