Faste læsere

tirsdag den 9. september 2014

Broderier

Jeg har fået mine broderikits fra Janet Granger Design, og jeg er allerede færdig med det første. Husker I de navneklude, som man broderede i skolen for at lære at brodere? Det første kit jeg har færdig er netop sådan en navneklud.

Det har været så sjovt at brodere og det tog derfor ikke lang tid, før den var færdig. Jeg har dog lavet lidt om på den. For det første var forlægget, at alt skulle broderes i teltsting. Jeg har broderet det meste i korssting, da jeg syntes det andet blev lidt for blegt. For det andet har jeg broderet home sweet home nederst, hvor Janet Granger har en bogstavrække. Så min kom til at se sådan ud - jeg eeelsker virkelig resultatet.


Nu er jeg så begyndt på skamlen til soveværelset. Det er et lidt større projekt, også fordi skamlen skal samles og bejdses/males før sædet kan monteres. Foreløbig er jeg kommet så langt


Ind imellem bliver chatollet malet og slebet. Det er snart færdigt, så får I det at se.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar