Faste læsere

fredag den 4. marts 2016

Sofa og skrivebord

Nu er jeg helt færdig med sofaen, så her får I nogle billeder.

Der fulgte noget mellem blåt stof med, som sofaen skulle polstres med, men det faldt ikke lige i min smag, så jeg købte noget gyldent silke hos www.leschinoiseries.com Stoffet på puden er også derfra, og det skal også bruges til lænestolen.

Jeg har faktisk lavet lænestolen, men den blev slet ikke god, så jeg skal lave en ny.

Det kan godt være at The House of Miniatures er kvalitet, men jeg synes ikke, at det passer perfekt sammen, så man skal slibe eller gøre andre tilpasninger. Det ville have været rart at vide på forhånd, da jeg lavede sofaen, som godt kunne have været pænere.

For øvrigt synes jeg, det er noget besværligt, når men skal polstre. Der er mange steder, hvor det bliver lidt for mange lag stof til at det kan ligge pænt, og man bruger rigtig meget lim. Derfor søgte jeg lidt rundt på nettet og faldt over denne her http://magpieshinies.blogspot.dk/2011/02/tutorial-optimizing-miniature.html En helt genial måde at polstre møbler på, og som skal prøves ved den næste lænestol. En skønne dag hidser jeg mig så nok op til at lave sofaen om også.




 
 
Jeg begyndte jo som sagt på skrivebordet, som er fra Mini Mundus. Man kan godt se, at det er samme design som The House of Miniatures. Tegninger og instruktioner er næsten identiske.
 
Jeg har samlet toppen og den venstre skuffedel.
 

Jeg skulle så samle den venstre skuffedel, og det er her, problemerne opstår. Delene til venstre skuffedel er identiske med højre skuffedel - bare spejlvendt.


Det ser rigtig fint ud ved en tørsamling, så jeg limer og spænder sammen.


Da det var tørt, kunne jeg straks se, at det var skævt - WHF!!! Jeg forstår simpelthen ikke, hvad der er sket. Nå men i lunkent vand med hele baduljen for at få opløst limen. Hefter blev delene lagt i pres mellem nogle klude og en tung messingstang ovenpå, og så lå det her et døgns tid for at tørre, så træet ikke ville slå sig. Tørsamling igen, kigger meget omhyggeligt efter, ser fint ud, limer, samme problem??? Her ser i så resultatet efter tredje forsøg. Stadigt skævt - det er som om, det skrider ud nederst til højre.


Det ses også tydeligt på dette billede, at der er noget galt.


Beslutter mig egentlig for at lave et nyt modul, men tænker at der er nok en årsag til disse kvalitetssedler, der altid ligger i æskerne, så jeg beslutter mig for først at skrive til Mini Mundus i Tyskland, så jeg skrev til dem i går eftermiddags og forklarede problemet. De har en klageformular på hjemmesiden. Kl. 16.15 modtog jeg en bekræftelse på, at de havde modtaget klagen, og kl. 17.54 fik jeg et svar tilbage. Det må man da sige er kvik ekspedition. De ville gerne have et billede at skuffesektionen, så de helt præcist kunne se, hvilken del der var problemer med, og så de kunne sende mig nogle nye dele. Meget, meget fin service. Nå - men billeder er nu sendt af sted, så jeg afventer herefter, før jeg gør yderligere.

Men derudover har jeg lavet et forklæde, 2 viskestykker, 2 grydelapper og 4 dækkeservietter. Nå ja - lavet og lavet, jeg har klippet dem ud og syet lidt på dem - haha

Det er for øvrigt også købt hos Les Chinoiseries i Spanien.

 

Fortsættelse følger.

3 kommentarer:

  1. Sikke en flot sofa, og lidt sjovt, jeg er netop nu i gang med en sofa. Dog ikke magen til, men hvis du har lyst, må du gerne kigge ind, og se det foreløbige resultat inde på min blog, www.mitmini.blogspot.dk :)

    Godt du snart får nogle nye dele, så du kan komme videre med dit skrivebord, det skal nok ende med at blive godt.

    SvarSlet
  2. Tak skal du have. Har besøgt din blog og set din sofa. Den skal nok blive fin, når den bliver færdig. Har du set Magpies geniale løsning på polstring af møbler. Jeg afprøver den selv lige nu på en lænestol.
    Jette

    SvarSlet
  3. Tak Jette. :) Kender ikke til Magpies, men glæder mig til at se dit resultat. Jeg har egentligt bare forsøgt mig lidt frem, det kræver at man er klar til at kassere, og prøve igen og igen. Men det kender du garanteret alt til. :)

    Mvh Ann

    SvarSlet