Faste læsere

fredag den 2. juni 2017

Spisestue 1. del

Jeg startede med at lave loftet til spisestuen. Det midterste stykke var ikke stort nok til at dække hele loftet, så derfor limede jeg nogle lister på og nogle små perleringe fra et lot jeg engang købte med alle mulige mærkelige dimser i. Til sidst limede jeg kantlister på, og så fik det hele et par lag sprøjtemaling.

Efter at jeg så fik den idé at opdele spisestuen i to rum, kan jeg ikke længere bruge loftet, men det kan jeg nok finde anvendelse for i et af de andre rum.


Jeg har søgt vidt og bredt på nettet for finde en bue, der kunne bruges som dørkarm. Det lykkedes imidlertid ikke, og selv min gode materiale-pusher Birthe fra Miniseum måtte give op.

Der var derfor ikke nogen anden udvej, end at forsøge at lave den selv. Jeg brugte disse materialer. Der skulle bruges 4 af de lange lister, 2 buet skåret ud af noget træ. 4 små firkantede lister, 2 små aflange lister, 1 lille stump kvadratisk liste, 1 stykke buet liste samt noget karton.


Buerne skulle jo gerne passe til resten af listerne, så jeg brugte et lille bitte bor og skar fordybninger i træet.


De to firkantede lister blev limet sammen med den ene lille aflange liste. For at holde styr på det, brugte jeg et stykke foam-board. Udenpå disse lister blev den lille bitte kvadratiske liste skåret til, så der var en lidt større fod at hvile på. Derefter blev to af de lange lister limet her. Der er limet karton på bagsiden helt ned til foden, så de hænger bedre sammen.


Så fandt jeg en rest balsatræ, som blev slebet i trekantform og limet på lige under den lange liste. Øverst på den lange liste blev den buede liste skåret til og limet på. Jeg havde nu det ene lange stykke af dørrammen, så jeg lavede en magen til - bare spejlvendt.


Jeg smurte spartelmasse på de lange stykker og på buen.



Så fandt jeg to små ornamenter - købt hos Bindel Ornaments og limede på søjlerne.

Så blev søjlerne malet med gesso, tynd gråsort maling, tynd brun maling og da det var tørt fik det et lag lak. Til sidst fik det et lag hvid maling. Jeg gjorde det samme med de to buer.


Her kan I se den væggen, hvor buen er monteret. Det er bagsiden I ser, men når den er monteret, og der er lagt loft, kan man kun se den gennem vinduerne fra terrassen. Husets beboere har ladet et gammelt kalkmaleri overleve, da de renoverede rummet og indrammet det med en guldliste.



Her har vi så det lille rum bag spisestuen. Det er tænkt som et kombineret meditations- og bederum.

Spejlet til højre på væggen har jeg selv lavet, ligesom stolen er lavet af mig. Planten og krukke kurven et også eget design. Bedeskamlen er et kit, jeg har lavet og den skønne lille bog på pulten er et swap. Billedet på væggen bag stolen er et print fra nettet, som jeg har monteret i en lille ramme.





Nu skal resten af spisestuen laves færdig.

2 kommentarer:

  1. I LOVE your arched doorway Grandmother, and your method of composing it is Brilliant! I also Love your solution to extending the ceiling panel- WOW- what a Fantastic result and now that you have completed it I certainly hope that you will be able to the right room to install it in.
    Your work on your sunny villa, continues to both impress and inspire me. :D

    elizabeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you so much for your kind words. I am glad you like my doorway because you are my inspiration to make it.

      Slet