Faste læsere

torsdag den 28. september 2017

Soveværelse 2. del

Gulvet er lavet af tyndt uregelmæssigt skåret finer, som er limet på kraftigt karton. Der findes utroligt mange forskellige mønstre på gulve, men jeg vender næsten altid tilbage til de gamle brede plankegulve, som jeg synes er vildt flotte.


I fugerne har jeg - som altid når jeg laver plankegulv - limet sort tråd.


Når alle plankerne er lagt, har jeg slebet gulvet, så det er helt plant, og derefter har jeg limet det hele fast på gulvet i soveværelset.


 Til sidst blev gulvet lakeret.


Da gulvet var tørt, blev rummet tapetseret med tapet fra Les Chinoiseries i Spanien.


Nu skal der så monteres lister på gulv og loft. Der skal indfatninger omkring dørene. Der skal gelænder og indfatning omkring trappehullet. Der skal også laves indfatninger omkring vinduet og så skal jeg lave indfatning omkring hullet til skorstenen samt en låge der kan åbnes, så jeg har adgang til ledningerne, hvis det skulle blive nødvendigt.
 
Jeg skal også have fundet en metode til at sætte fronterne fast på, og resten af facaderne skal spartles og males.

2 kommentarer:

  1. Hej Farmor,
    Gulvet er dejligt. Det ser meget realistisk ud. Jeg elsker tapetet, og jeg synes det virker meget godt i lokalet. Det bliver et fantastisk soveværelse.
    Stort kram
    Giac

    SvarSlet
    Svar
    1. Hi Giac - Velkommen til min blog. Jeg er beæret over, at du vil følge mig. Jeg synes det du laver er helt fantastisk, og du har virkelig inspireret mig mange gange.

      Slet