Faste læsere

søndag den 24. marts 2019

Bagatelle VII

Jeg er nu begyndt på loftet. Jeg startede med at optegne hvor de ydre kanter på væggene er, og hvor kuplen skal være. Loftet er samme materiale som væggene.


Derefter skar jeg hul til kuplen og kogte en træliste, som skal ramme hullet ind. Jeg brugte en af de lister, man også bruger til fodpaneler. De er desværre kun 60 cm lange, så jeg må forlænge den med et ekstra stykke. Det er ikke nemt at få enderne til at blive pænt samlet, når de buer.

Da den kunne bøjes satte jeg den i spænd i hullet og lod den tørre natten over.


Jeg havde printet nogle billeder fra nettet som jeg limede på loftet. De skal alle have rammer, som jeg lavede af andre lister. Det er malerier af Michelangelo, så jeg ved ikke, om der copyright på dem. Det er i hvert fald svært at spørge maleren selv haha.


For at få en effekt af et gammelt gulnet loft sprayede jeg billederne med et pænt lag lak, som jeg lod løbe ned af loftspladen. Lakken trak ganske lidt af farverne på billederne med - måske svært at se på billedet, men jeg synes, det har fået den ønskede virkning, og billederne har fået en svag glans.

 
Alle billedrammerne blev malet med guld, ligesom listen i hullet til kuplen også blev malet med guld. Den kant af loftet, som kommer til at være bagved kuplen, fik også lige lidt guld.
 
Yderkanterne - som vil være undersiden af taget - blev malet med den samme lyserøde maling som ydermurene.
 
 
 Så kunne jeg ikke udskyde det længere. Turen var nu kommet til kuplen. Hvordan skulle den konstrueres? Jeg forestille mig et skelet at nogle tynde lister, som blev beklædt med papir/karton?

Forsøget - son jeg ikke har nogen billeder af - mislykkedes. Det viste sig, at listerne knækkede, så resultatet var, at jeg bare fik ødelagt nogle gode lister.

I stedet tog jeg kedlen til min Kitchen Aid mixer. For ikke at ødelægge den, og for at det skulle være nemmere at få kuplen af igen, beklædte jeg den med en plasticpose, og så begyndte jeg ellers at rive aviser i strimler. Strimlerne penslede jeg med tapetklister, og så var det bare at klistre lag på lag. Altså god gammeldags papmache.

Kedlen er jo ikke helt rund i bunden, så jeg måtte stoppe med papmache et stykke nede.


Jeg lavede formen ad et par gange, og lod den tørre ind imellem. Da den var helt tør, frigjorde jeg den forsigtigt fra kedlen, og så var plasticposen lige til at trække af. Her ser du den indvendigt, hvor jeg har sat den til at tørre, efter jeg har lavet toppen.


Og sådan ser den ud nu. Det er så meningen, at den både udvendig og indvendig skal beklædes med gips. Det bliver så næste step, som jeg er lidt bekymret for. Gips er jo skrøbeligt, og måske knækker det, men det vil tiden vise. Kuplen er ikke helt rund i toppen, men jeg håber jeg kan modellere en pæn top med gipsen - Kryds fingre for mig venner.

5 kommentarer:

  1. a VERY CLEVER Idea!!!! Your dome and your painted ceiling are both Ingenious Jette, and I am really eager to see the next phase of your Bagatelle and how you will proceed! :D

    elizabeth

    SvarSlet
  2. Hej Farmor,
    Dette loft vil være smukt. Jeg er meget imponeret over, hvordan du byggede kuplen. Fortsæt det store og kloge kloge arbejde.
    Stort kram
    Giac

    SvarSlet
  3. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Giac jeg håber det bliver godt.

      Slet