Faste læsere

mandag den 27. maj 2019

Bagatelle - kuplen


Nu må jeg vist hellere komme videre med historien om Bagatelle. Det lille bitte slot med en kuppel på taget.
 
Som I så i sidste post gik det forholdsvis enkelt med at lave selve kuplen. Jeg fik også forholdsvis nemt sat kuplen på taget, så den passede indvendig i listen. Forinden havde jeg "malet" kuplen indvendig med en tynd gips blanding.
 
 
Længe gik jeg og tænkte over næste step. Gips overfladen var slet ikke glat, og jeg kunne hverken male den, eller lime billeder på den - hmmm?
 
Hvordan laver man en kuppel af karton? Jeg havde for længe, længe siden lavet en lille globus, og jeg husker at jeg fandt en skabelon på nettet.
 
Søge, søge, søge - klippe og tilpasse. Mange gange. Til sidst lykkedes det, men det betød, at jeg måtte demontere guldlisten nederst i kuplen. Det gjorde jeg så en 3-4 gange, før det blev bare nogenlunde godt.
 

Til toppen af kuplen lavede jeg en cirkel, som først blev malet med den grønne maling, jeg også havde brugt til væggene. Der kom en flettet guldsnor omkring kanten, og jeg støbte nogle ornamenter, som skulle monteres på den flade side. Da de var tørre, blev de malet med guldmaling.

 
Mens alt det tørrede, skulle kuplen - som nu var beklædt med kartonkuplen - have nogle motiver.
 
For at det ikke skulle blive alt for rodet, brugte jeg 3 billeder, som blev gentaget hele vejen rundt. 
 


Det så jo meget godt ud, men der skulle en slags adskillelse til, så jeg tog nogle meget tynde lister, som var nemme at lime på mellem billederne, efter at også disse have fået noget guldmaling. Så kunne toppen limes på, og endelig, endelig den nederste kantliste.


Jeg er ikke super tilfreds med resultatet, men som det fremgår ser det da OK ud.

 
 
Næste step er så den udvendige kuppel, som jeg regner med bliver en hel del nemmere.

2 kommentarer: