Jeg fik langt om længe mine materialer fra England, så jeg kunne få lagt belægningen på fortov og gade. De firkantede fliser er belægning på fortov. De bliver afsluttet med en kantsten ned til gaden, som er belagt med brosten. Alle stenene kommer fra Staceys Miniature Masonry.
De er limet på, og da det var tørt blev de sealet med en blanding af vand og lim. Da det var tørt blev de fuget med fugemasse også fra Stacey. Pulveret røres op med vand og lim og påføres stenene på et lille stykke ad gangen. Umiddelbart herefter tørres det af igen med en fugtig svamp, og så skulle der kun være fugemasse i fugerne.
Resultat: Jeg elsker det.
Sammen med de øvrige sten kom også stenene til den nederste del af facaden. Gadeniveauet er bare lagt løst op ad facaden. I bemærker måske ledningen midt i fortovet? Der skal min gadelampe stå.
Og trappen er også bare lagt løst på, men man får virkelig et godt indtryk af det færdige resultat.
Hos Miniseum har jeg købt to urner, son jeg har malet hvide.
De blev efterfølgende placeret i hver sin side øverst på gavlen.
Hos Bindels Ornaments købte jeg nogle ornamenter som den længst til venstre. Ringene i begge ender blev klippet af, og herefter blev de malet sorte.
De blev så limet på facaden som murankre. Kan være lidt svært at se, men klik på billedet, så bliver det større.
Af kvadratiske lister på 4x4 mm skar jeg længder, lige så brede som vinduerne. De blev beklædt med murstenstapet og limet under vinduerne som sålbænke.
Nu kan der så heller ikke gøres mere ved denne facade.
Jeg skulle jo foretage mi noget medens jeg ventede på varerne fra England. Jeg lavede derfor en vinreol til vinkælderen.
Jeg startede med to skabe, hvor der i den underste del blev monteret en skrå hylde. I den øverste del skal der være små rum til flasker - de ligger til højre i billedet.
Da de var sat i, bordpladen og lister lavet og limet på blev det hele bejdset.
Dernæst var det underdelens tur. Der blev lavet skuffer til højre og venstre side.
Underdelen blev også bejdset og der blev monteret et lille løvehoved i midten.
Det er så meningen, at der skal monteres lys i midten af det øverste skab samt over hver skrå hylde. Pærerne med ledning er købt hos Miniseum.
Jeg er nu begyndt at lave kælderetagen. Mere om det næste gang.
Denne kommentar er fjernet af en blogadministrator.
SvarSletall I can say about your custom wine rack, is WOW!
SvarSlet