Faste læsere

fredag den 27. marts 2020

Kælder og førstesal


Vaskekælderen er nu også færdig. Man kommer ind i vaskekælderen enten fra vinkælderen eller fra garagen. Her er vaskemaskine, vask og strygerulle. Det er også herfra der er trappe op til 1. sal.

Det går op for mig nu, at lampen vist skal sættes lidt bedre fast.
 

Strygerullen er købt hos Miniseum og på hylden på væggen er der forskellige vaskemidler.


Billedet på væggen er en broderet navneklud, som jeg har lavet.


Gulvet er det samme som i vinkælderen.


Gulvet i hallen er lavet af finer, som jeg skar i strimler. Disse blev limet på karton og lagt i pres. Da det var tørret blev det behandlet først med mahogni bejdse og derefter slebet. Resultatet var dog for rødt for min smag, så jeg tonede med sort vandfarve. Jeg sleb igen, men var stadig ikke tilfreds.

Så fik det noget antik voks, og derefter mat lak ad flere omgange.
 



Det færdige resultat er udmærket.



Trappen til kælderen er placeret bagest til venstre bag døren. Døren til højre er ud til den udvendige trappe.




Her er trappen op til 2. sal bag en skillevæg. Man kan gå bag ved trappen og kigge ned på trappen til kælderen. Døren til venstre er ud til køkkenet. Jeg har forsøgt mig med at støbe en frise i gips, som sidder over døren.

Tapetet - som ikke ydes helt retfærdighed på billederne - er fra Les Chinoserie i Spanien.

Den foreløbige møblering er et ur fra Chrysnbon. Der var oprindelig hylder i med nogle glasting, men jeg har i stedet sat et spejl på bagvæggen og malet det med hvid og guld.

Kufferten har jeg lavet.


Gardinerne er fra samme sted som tapetet og har det samme mønster og farver. Stolen er genbrug, og jeg husker ikke, hvor jeg har købt den. Det samme er bordet og spejlet.


Nu er det så køkkenet, jeg er gået i gang med. Jeg har fået tapetseret vægge og sat loftlister op. Også denne dør har fået en hjemmelavet frise af gips.


Jeg ved godt der stadig mangler billeder fra garagen, men det må vente lidt. Jeg mangler stadig nogle ting, før jeg kan gøre den færdig.

1 kommentar:

  1. Your basement laundry room is true to form and function and your lovely first floor looks Dreamy! Love the colour of the arm chair in the corner, really adds to the sunshine indoors!

    SvarSlet