Faste læsere

torsdag den 7. maj 2020

Hvad er der sket?

Det er længe siden sidste post, men der er virkelig sket meget.

For det første har jeg været afløser på mit gamle arbejde i hele marts og april måned. Jeg har selvfølgelig arbejdet hjemmefra, men det har alligevel taget nogle timer.

For det andet faldt jeg søndagen før påske på vores flise terrasse og brækkede højre håndled, og det har definitivt sat en stopper for at lave næsten noget som helst. Nu har jeg så fået gipsen af, men hånden er stadigvæk svækket, så det er begrænset endnu, hvad jeg kan lave.

Men noget er der da sket :-)

Køkkenet skulle have lilla farver, fordi jeg har nogle fliser til væggen i en lilla tone. Jeg blandede selv farven af brun, blå og rød.
 

Resultatet blev udmærket, så jeg malede et skab, jeg havde lavet.

Det blev godt, men skabet er ikke godt nok - synes jeg. Jeg ved ikke om det er "bordpladen", som er lavet af fliser - ægte sten - eller hvad der er i vejen, men jeg er ikke tilfreds, så det står og glor på mig på mit bord.



Det hjalp ikke engang at fylde ting på det.


Samtidig forsøgte jeg mig også med nogle høje vitrineskabe, men de er heller ikke nået længere.


Garagen er stadig ikke færdig, men jeg har fået købt nogle ting, der skal være der. Det er købt gennem Superior Dolhouse Miniature, men jeg har aldrig fået de ski, jeg har købt og betalt for. Det hjælper ikke at skrive til dem - så mit råd til jer er: hold jer væk fra denne butik.

Som I ser, er det en sportsinteresseret person, der bor af huset.


Inden jeg brækkede hånden, nåede jeg at få lavet en gammel kontorstol til garagen. Jeg synes den er vellykket, og jeg elsker at man kan se, den er gammel og brugt. Lige velegnet til en garage.


 
Jeg stødte på Mary Anderson et sted på Facebook og blev straks betaget af hendes arbejde.
 
Mine børnebørns hund - en Sibiran Husky - måtte vi desværre tage afsked med sidste forår på grund af sygdom, men savnet er stadig stort.
 
Jeg fik Mary til at lave Naya i 1:12 efter nogle billeder, jeg sendte til hende, og efter ca. 5 uger kom hun med posten i en fin lille trææske, som bærer hendes navn. Nu ligger hun på den medfølgende pude i hallen i huset, og jeg kan nyde synet af hende hver dag. Prisen taler vi IKKE om haha.
 



Sådan så køkkenet ud i sidste post - MEN

 
 nu ser det sådan ud.
 
Jeg har brækket hjørnet ned for at lave lige vægge i stedet. Der skete nemlig noget, som nødvendiggjorde det.
 
Gulvet  var ellers færdigt med klinker fra Stacey's Miniature Masonry. Heldigvis har jeg flere klinker tilbage, så det bliver ikke noget problem at fylde det lille hjørne.
 

Det som nødvendiggjorde ændringen af køkkenet var, at jeg købte et helt bedårende køleskab fra ELF Miniature.


Jeg købte samtidig et kit til et komfur, som jeg endnu ikke er færdig med.



Begge dele skal stå på endevæggen i køkkenet, men det samlede mål er større end det, der var til rådighed - så derfor TATARA ned med hjørnet.

Nu sidder jeg så og træner min højre hånd, så jeg kan komme i gang igen. Jeg kan næsten ikke vente, jeg har så mange idéer. Jeg har også en lang liste med ting, jeg skal have købt fra Alison Davies. Efter 2 måneders arbejde har jeg jo mange ekstra lommepenge at spendere :-)

Indtil næste gang må I have det rigtigt dejligt - og pas nu på jer selv.

4 kommentarer:

  1. Av for den da, Jette, jeg skal da love for der er sket noget du kunne have vaeret foruden.
    Dit design for koekken skabene er super, hvad slags trae har du brugt? Jeg har laves skabe us af paspartu (?) karton fordi jeg bedst kan lide det er lidt tyndere end trae.
    Kontor stolen er bare helt fantastisk (hvad brugte du til 'benene'?) og koeleskabet og komfuret er bare super.
    God bedring.
    Anna

    SvarSlet
  2. Hej Anna - Jeg har brugt 3 mm fyrretræ til skabet, men skal der være udskæringer i træet ville jeg bruge tyndere træ, og så lime lister på. Til benene på stolen har jeg brugt tynde massive plasticrør. Under benene er limet en lille tørret fimo-kugle. Tak det går fremad med armen, nu jeg er begyndt at bruge den.

    SvarSlet
  3. I am SO SORRY to hear about your fall, Jette, and that you'd fractured your wrist too! :(These kinds of accidents can be pretty bad so I'm glad that you didn't break anything else and that you're now on the mend!

    Your new kitchen renovation plans appear to be off to an Amazing Start in a new direction and I am Excited for you!
    The Fridge looks Fantastic and I can hardly wait to see your new stove when its finished. E
    Elf has a Solid Reputation for High Quality so both items were a good investment! :D

    SvarSlet
  4. It was indeed Elizabeth. I am recovering but still not back where I was.

    SvarSlet